Når jeg vandrer er én af mine fornemmeste opgaver at gøre det med fuld opmærksomhed. For mig betyder det blandt andet, at de eneste lyde der skal være i mine ører på min tur, skal være naturens lyde.

Det betyder også at den opmærksomhed gør mig i stand til at VÆRE med det, der er lige nu. Ofte lægger jeg mærke til ting i naturen, som jeg ikke lagde mærke til sidste gang, jeg var ude på den samme tur – det er enormt berigende… Forleden var jeg ude at gå langs Odense Å, som jeg så ofte gør, en lille 8 kilometer for at holde gang i den gode vandreform, jeg fik bygget op i sommerferien.

Noget af det jeg lagde mærke til var, at græsset her var groet dejligt grønt igen, gødet af regnen. Det fik mig til at tænke på, hvad det egentlig er der “gøder” mennesker. Altså hvad er det i deres tilværelse, der får dem til at gro – vokse, til at blive smukke, imødekommende, nysgerrige, kærlige og velmenende borgere i vores land og på vores klode.

Helt fra starten af livet handler det om at blive set, hørt og mødt som den vi ER, og jeg tænker, at det fortsætter sådan hele livet. Som det menneske jeg er, har jeg det stadig sådan, det er blot ikke alene dét, der får mig til at vokse som græsset langs Odense Å, det er også noget helt andet…

Det der får mig til at vokse som menneske, som kæreste, som samarbejdspartner og som en ærlig og kærlig relation til de mennesker jeg møder i mit liv, er netop relationen. Nysgerrigheden i at møde nye mennesker, skabe relationer der viser sig værdifulde, blot fordi relationen er god, og så være en del af den relation mens den vokser. Dèt får mit græs til at gro…

Det der også får mit græs til at gro, er at arbejde på at blive den bedste udgave af mig selv. Her er det at vandringen kommer ind i billedet. Den fordybelse en lang vandretur inviterer til, i stilhed, langsomt med fuld fokus på hvert skridt, skaber et helt særligt nærvær og opmærksomhed på at VÆRE fuldt tilstede i nuet. Og dét bidrager til at blive den bedste udgave af mig…

Hvad får dit græs til at gro…?