Tramuntanabjergene

YourNextStep tager dig med på en livsforandrende vandretur i Tramuntanabjergene; et smukt og varieret område på Mallorca.

De syv dages vandring er din unikke mulighed for at være optaget af og nysgerrig på dig selv. Uden afbrydelser. Uden dårlig samvittighed. Du bytter nemlig både ringende telefoner, stakke af e-mails, der skal besvares og løbende opdaterings-lyde fra diverse sociale medier ud med fred og ro. Med stilhed.

Alt, du skal, er at fokusere på dig selv. Du skal udelukkende koncentrere dig om, hvor du står i dit liv lige nu – og hvor du gerne vil hen med det.

 

Næste vandretur til Tramuntanabjergene er fra

10. oktober til 14. oktober 2019

En bedre udgave af dig selv

På denne tur får du altså lov til at være selvoptaget i positiv forstand. Med bevidst selvoptagethed aktiverer du din indre GPS, der kan vise dig vejen mod at udfolde og efterfølgende udnytte dit fulde potentiale. Kun når du giver dig selv tid og lov til at være optaget af dig selv, kan du finde ind til de grundlæggende værdier og holdninger, der fremadrettet skal danne fundamentet for dit liv.

Et liv, hvor du er den bedste udgave af dig selv, bringer dine unikke egenskaber i spil hver dag og lever et autentisk og afbalanceret liv.

Selvom vandringsrejsen handler om, at du skal fordybe dig i dig selv og give dig selv nærvær, kommer du dog på intet tidspunkt til at stå alene. Efter hver dags vandring følger jeg op på det, dagen har bragt hver enkelt deltager. Ønsker du 1:1 coaching, er der også mulighed for det.

Med de metoder, jeg bringer i spil, sørger jeg således for at give dig en tryg ramme, hvori du under hele turen kan arbejde med dig selv og med præcis de ting, der er vigtige for dig.

Du vil opleve, hvordan dine daglige vandringer skaber et fredfyldt frirum, hvor der er fuldkommen ro til at lade nye muligheder og løsninger på eksisterende udfordringer komme til dig. En luksus, som mange ikke prioriterer eller under sig selv. Antallet af hektiske og stressfyldte tanker vil dale i takt med, at antallet af dine skridt stiger. Det skaber plads til nye indsigter og erkendelser. Du skal ikke blive forbavset, hvis du rejser hjem fra Mallorca med ro i både krop og sjæl.

Vandringer

 

 På denne tur til oktober udgår alle dagsturene fra Sòller. Turene er planlagt på en måde så du de første 2 dage går på ukomplicerede vandreruter og får fornemmelsen af at gå i bjerge, godt ned i benene. De næste to dage bevæger vi os op i de højereliggende bjerge der omgiver Sòllerdalen, med bjerget L´Ofre i mere 1000 meters højde som turen højdepunkt om søndagen. 

 Du skal forvente at være på ruten mellem 6 og 9 timer hver dag

  

 

Vandredagens start og slut:

Kl. 07.00 starter dagen med morgenmeditation og solhilsner. 

Kl. 08.00 er der morgenmad

Kl. 08.30 er der morgensamling: Opsamling på, hvad Natuniversitetet* evt. har bragt af nyt og dagens vandring gennemgåes.

Kl. 09.00 er der afgang på dagens vandring. På de lange etaper er der ofte afgang en til to timer tidligere

Kl. ca. 17.00 Ankomst til næste Refugie eller overnatning på Hostel/Hotel

Kl. 19.30 Aftensmad.

Der vil være mulighed for 1:1 samtaler i løbet af dagen og efter endt vandring. Ligeledes er der afsat 30 minutters samtale til hver deltager i løbet af turen. 

 Efter aftensmaden, er der aftenrunde:

– Vi får en god fælles snak om dagens oplevelser og opdagelser på ruten.

Almindeligt socialt samvær til sengetiden melder sig,

Stilhed:

Nogle dage foregår i fuldkommen stilhed. Det kan være alt fra et par timer uden ord til det meste af dagen. Det gælder både, når du vandrer, og når du er sammen med dine medvandrere.

Andre dage er med parvis vandring med dialog/tale. Her kommer du til at opleve værdien af at lytte uden nødvendigvis at skulle give råd til modpartens proces.

 

*Natuniversitetet er min betegnelse for den natlige bearbejdningsproces.

Ofte kommer der nyt til os, imens vi under søvnen bearbejder dagens indtryk, oplevelser og nye indsigter. Det, der kommer til os her, er vigtig og værdifuld viden, som har betydning for vores liv. Nogle drømmer nye erkendelser frem og har dem præsente, når de vågner. Andre vågner midt om natten for at skrive erkendelserne ned.

Praktisk

Indkvartering:

Vi overnatter på et hotel lidt udenfor centrum af Sòller. Der bestilles dobbeltværelser eller enkltværelser mod merbetaling.

 

Forplejning:

Du får på hele turen serveret god og sund mad med et stærkt præg af det mallorcinske køkken. Madpakken til vandreturen er ligeså med inspiration fra det lokale køkken.

Der er fuld forplejning på hele turen til hovedmåltiderne, som består af:

  • Morgenmad
  • Madpakke incl. frugt, nødder etc.
  • Snacks
  • Aftensmad.

Første måltid på ankomstdagen vil være sen frokost eller tidlig aftensmad.

Sidste måltid på afrejsedagen vil være frokost.

Vigtige datoer:

 

  • Afrejse  – 10. oktober 2019
  • Hjemkomst – 14. oktober 2018

 

OBS: Sidste tilmeldingsdato er mandag den 26. august 2019.

 

Medbring:
  • Gode vandrestøvler- eller sko
  • Beklædning efter sæson og vejrlig (September er i den varme del af vandresæsonen, at temperaturen ligger mellem 18 og 28 grader). Der kan forekomme regnvejr.
  • Sovepose og lagenpose
  • Drikkedunk på min. 1 liter eller camelback.
  • Rygsæk hvor du kan have alt dit grej.

 

 

 

Turen til Mallorca arrangeres i samarbejde med findminrejse.dk, som er medlem af Rejsegarantifonden

Vil du med ud at vandre?

Økonomi

 Din investering for turen til Tramuntanabjergene er ca. Kr. 4.500,- ekskl. moms om administrationsgebyr.

Prisen kan variere i forhold til prisen på flybilletter.

Prisen inkluderer:

Din investering inkluderer:
  • Flyrejse tur/retur, inkl. alle skatter og afgifter
  • Transport fra og til lufthavn på Mallorca
  • Overnatning på Refugie og hostel/hotel
  • Sengelinned og håndklæde på hostel/hotel
  • Fuld forplejning 
  • Diverse materiale
  • Samling forud for vandringsturen.

 

Din investering inkluderer ikke:
  • Afbestillingsforsikring.
  • Rejseforsikring.
  • Rejser du som selvstændig/virksomhed, skal du sikre dig, at du har en erhvervsforsikring.

Rate 1, svarende til kr. 3000,- indbetales umiddelbart efter tilmeldingen. Dette beløb refunderes ikke ved evt. framelding, uanset årsagen.

3 uger inden afrejsen fremsendes rejsebrev med billetter og diverse rejsedokumenter, en pakkeliste samt en faktura til indbetaling af rate 2, svarende til kr. 1500,-

*Kr. 9995,- inkl. moms – Dette er et såkaldt Early Bird tilbud, hvor du ved tilmelding accepterer, at YourNextStep bruger dine erfaringer fra turen i fremtidig markedsføring.

Early Bird gælder til og med 26. februar.

Walk into your future. Jeg glæder mig til at gå vejen sammen med dig.

Har du spørgsmål?

Hvis jeg kan hjælpe dig med noget, må du gerne lægge dit navn, nummer og mail her, så kontakter jeg dig snarest muligt.

Tak - jeg kontakter dig hurtigst muligt.